Hvad kan sælges

auktionshuset.com formidler et bredt udvalg af kunst, design, antikviteter og kuriositeter. Fra møbler over billedkunst til belysning, sølv, keramik, inventar, porcelæn, vintage tøj, skulpturer, designer-elektronik, legetøj m.m. 

  • Varekriterier og vurdering
    Auktionshuset.com modtager kun lødige varer i gedigen kvalitet, materiale og stil hvor et forventet salg kan indbringe minimum DKK 800, ved Frimærker, Mønter, sedler og barrer dog DKK 350.
    Et varenummer må kun bestå af flere dele, hvis der er en logisk sammenhæng mellem disse. For større møblementer, glaspartier samt porcelæn gælder dog højere forventninger til salget. Som hovedregel hhv. DKK 5.000 for større møblementer og DKK 3.000 for større partier glas og porcelæn. Kopivarer modtages ikke.

  • Auktion eller fast pris (Buy Now)
    Hos Auktionshuset.com kan du sælge på auktion eller til fast pris. Hver har sine fordele - kontakt nærmeste auktionshus eller læs mere om auktion og fast pris.

  • Vurderingseksperten vil i tvivlstilfælde bede om at få varen ind til nærmere undersøgelse, hvorefter sælgeren vil blive kontaktet med nærmere informationer.

  • For indrammet billedkunst beskrives og vurderes rammen ikke. Undtagelser kan være, hvis rammen er produceret af et kendt rammeri, fx en Damborg-ramme, eller hvis den er helt speciel i sin udformning.

  • Varebeskrivelse
    Beskrivelsen af varen foretages efter nøje undersøgelse og efter bedste overbevisning af Auktionshuset.coms vurderingseksperter. Læs Godt at vide, når du køber

  • Sælger indestår for, at han ved indleveringen har givet Auktionshuset.com samtlige de oplysninger, han har om varen. Umiddelbart efter auktionsstart skal sælger kontrollere, at varebeskrivelsen er korrekt. Er dette ikke tilfældet, skal sælger omgående meddele dette til Auktionshuset.com.

  • Skulle det efter salget erkendes, at varen er en forfalskning, at varebeskrivelsen har været behæftet med væsentlige fejl eller mangler, eller at varen har været i væsentlig dårligere stand end antaget, vil køber være berettiget til at annullere købet eller evt. få et forholdsmæssigt afslag i prisen. Køber vil så få refunderet den totale købesum eller et mindre beløb efter en rimelig vurdering. I disse tilfælde er sælgeren forpligtet til ved påkrav at tilbagebetale det med køberen afregnede beløb. Det samme er gældende, såfremt Auktionshuset.com må udrede erstatning til køber som følge af mangler ved sælgerens adkomst til varen eller som følge af defekter ved varen, der pådrager produktansvar.
  • Bud og startbud ved auktioner
    Bud er synlige, men budgiveren anonym. Alt sælges til højeste accepterede bud, uanset vurderingen. Du kan ved indlevering foreslå et startbud. Det er auktionshuset, der i henhold til Auktionshuset.com overordnede retningslinjer afgør, om der kan/skal sættes et startbud på en vare/tjenesteydelse

  • Læs også om salgsvilkår

Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få vurderet mine effekter ud fra billeder?
Ja, du kan sende dine billeder via vores app (søg på 'Auktionshuset.com' i App Store eller Google Play) eller benytte vores online vurdering. Du vil herefter blive kontaktet af en vurderingsekspert. Du er selvfølgelig også velkommen til at besøge vores auktionshus og få en vurdering på stedet.
Hvornår får jeg svar på min forespørgsel?
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser så hurtigt som muligt. Så vidt muligt inden for 2-3 dage.
Hvad skal jeg som sælger betale i salær?
For hvert solgt varenummer beregnes et sælgersalær på 16% af budsummen samt DKK 200 (ved Tidligere leasingbiler DKK 600, EUR 80 samt ved Frimærker, Mønter, sedler og barrer DKK 50, EUR 7) i sælgergebyr på dit salg. Salæret og sælgergebyret er inkl. moms og dækker alle omkostninger ved salget, herunder registrering, fotografering, internetvisning og opbevaring i salgsperioden. Salæret og sælgergebyret fratrækkes ved afregningen til sælger.
Hvornår sættes min vare til salg?
De fleste varer sættes til salg 2-3 dage efter de er indleveret.
Hvor lang tid løber salget?
Et salg løber typisk 5 dage.